00
Socialt      » Arrangementer


Arrangementer for beboerne i Gassehaven


Arrangementerne annonceres forinden ved husstandsomdeling og på hjemmesiden. Bestyrelsen er altid glad for en hjælpende hånd til arrangementerne.



Fastelavn

Søndagen før fastelavnsmandag holdes fastelavnsfest i Gassehaven med udklædning og tøndeslagning for børnene. Traktementet byder derudover på fastelavnsboller, slik og drikke til både børn og voksne.
Tilmeldingskupon udsendes ca. 14 dage inden. 

Sankt Hans Fest

Sankt Hans fejres i Gassehaven med fællesspisning og bål. Foreningen sørger for opstilling af telt, borde og stole m.v., velkomstdrinks og lidt sødt til kaffen. Deltagerne medbringer hver især mad til den store fælles buffet. Efter spisning, og når mørket falder på, tændes bålet. I tilfælde af kraftig blæst kan det blive nødvendigt at aflyse båltændingen.
Tilmeldingskupon udsendes ca. 14 dage inden.

Golfmatch

Årets Gassehave match afvikles normalt i september på Søllerød Golfklubs bane. Der afsluttes med middag og fest i klubhuset, og præmieoverrækkelsen finder sted i forbindelse hermed. Golfturneringen er åben for Gassehavebeboere, som er fyldt 25 år. Golfturneringen afholdes ikke i grundejerforenings-regi, men varetages af en beboer i Gassehaven. Du velkommen til at kontakte Tom Steenberg, GH 54, tlf. 45 80 47 45 eller maile til tomsteenberg@adslhome.dk
Der udsendes tilmeldingskupon til alle interesserede.

Tennisturnering

Der afholdes turnering for Gassehavebeboere i uge 40. Turneringen afholdes på Rudersdal Tennisklubs baner. Der afsluttes med et let traktement og præmieoverrækkelse. Tennisturneringen afholdes ikke i grundejerforenings-regi, men varetages af en beboer i Gassehaven. Du er velkommen til at kontakte Jan Nordal, GH 64 tlf. 29 25 55 02 eller maile til jnp@zacho-lind.dk

Juletræstænding

1. søndag i advent kl. 16.00 tændes Gassehavens juletræ på plænen ved indkørslen til Gassehaven. Traditionen tro serveres der lidt varmt at drikke og juleguf, medens de første julesange synges.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Grundejerforeningen Gassehaven - 2840 Holte